Læsepraksisser – Københavns Universitet

Læsepraksisser

Tekster kan formidle viden, men også være et redskab til skabelse af ny viden afhængigt af, hvordan der læses. Hidtil har læsning som videnskabende praksis været overset i både metode og universitetspædagogisk litteratur. Fundene fra et forskningsprojekt, som beskrives i det følgende, lægger op til en øget indsats for at udvikle forståelser dels af læsning som metodologisk praksis og dels hvordan denne i højere grad kan gøres til del af studerendes studiepraksis.

Læsning er den aktivitet alle forskere og studerende på universitetet har tilfælles. Alligevel har man indenfor FBU-feltet beskæftiget sig meget lidt med, hvordan studerendes læsning kan gøres forskningsbaseret og hvilke forbedringer af læringsudbyttet dette måtte kunne medføre. I et forskningsprojekt, hvor to forskere fra Københavns Universitet har undersøgt henholdsvis studerendes og forskeres læsning og læring gennem læsning er der imidlertid udviklet to nye begreber, hvoraf det ene beskriver en forskningsorienteret læsemåde og den anden en tekstcentreret læsemåde.

INQUIRY-BASED READING

Et undersøgelsesspørgsmål guider den læsendes fokus og læsningen sigter mod at anvende indhold fra teksten til at udvikle læserens forståelse af et problem, som ligger udenfor teksten

TEXT-CENTERED READING

Den læsende fokuserer på det, som er centralt for tekstens interesse eller argument og indholdet søges forstået på sine egne præmisser. Læseren kan udsætte teksten for kritik eller forholde den til anden viden, men dette sker i en bestræbelse på at udvikle forståelsen af den læste tekst

Inquiry-Based Reading (IBR)

’Inquiry-Based Reading’ er en betegnelse, der dækker over en særlig måde at være orienteret i læsningen. IBR-læserens fokus er orienteret ud fra et forskningsspørgsmål, som vedkommende søger svar på i teksten. Læseren har med andre ord et problem eller fænomen som vedkommende ønsker at udvikle eller udfordre sin forståelse af gennem læsningen. På den måde orienterer læseren sig efter materiale i teksten, som kan bruges til at nuancere blikket på vedkommendes undersøgelsesobjekt. Man kunne sige at IBR-læseren er mindre optaget af teksten som genstand for forståelse end af et forskningsobjekt eller problem, som ligger udenfor teksten. En grundig og kritisk granskning af tekstens præmisser og implikationer er naturligvis forudsætning for IBR-læserens anvendelse elementer fra teksten i sit eget forståelsesærinde. Ikke desto mindre afhænger den grad, hvori en tekst udsættes for en sådan dyberegående læsning af, hvorvidt den eller dele af den synes at gøre sig relevant i forhold til læserens partikulære forståelsesærinde. Idet det primære undersøgelsesobjekt således er givet ved at ligge udenfor teksten, kunne man også sige, at IBR-læseren er mindre interesseret i at finde ud af, hvad teksten siger i sig selv, end af hvad vedkommende kan bruge teksten til at sige om sit problem.

Fordi IBR-læseren til stadighed orienterer sig mod hver enkelt tekst med udgangspunkt i samme problem, bliver den enkelte læsning en trædesten på vejen mod en stadig mere udviklet og udbygget forståelse af undersøgelsens genstand. Hermed strækker læringsoplevelsen sig som en rejse gennem mange forskellige tekster, hvor læseren oplever, dels hvorledes vedkommende bliver i stand til at udvikle stadig mere komplekse forståelser af sit problem, dels hvorledes vedkommendes begribelse af sit problems kompleksitet og implikationer udvider sig. Ved det at IBR-læseren erfarer af hvorledes materiale fra teksterne kan bruges til at tænke med, bliver der tale om en transformativ læringsoplevelse - læseren erfarer, hvorledes læsningen gør vedkommende til en bedre tænker.

Text-Centered Reading (TCR)

’Text-Centered Reading’ er ligesom IBR en betegnelse, som dækker over en særlig måde at være orienteret i læsningen. TCR-læserens fokus er rettet efter tekstens intention og argument og følgelig mod de elementer af teksten, som er mest centrale herfor. Eftersom teksten og dens indhold kan være ukendt for TCR-læseren er denne ikke nødvendigvis orienteret mod noget specifikt forud for selve læsningen. En del af læsningen kan således gå ud på at identificere tekstens primære argument eller interesse og herefter de pointer, som er de væsentligste i relation hertil. Således er teksten i sig selv læserens primære undersøgelsesobjekt og målet med læsningen er at forstå den. Dette kan indebære en grundig og kritisk granskning af tekstens præmisser og implikationer. Det kan også indebære, at læseren forholder teksten til andre tekster som vedkommende har læst, men dette finder sted for at udvikle eller udfordre vedkommendes forståelse af teksten i sig selv.

Fordi TCR-læseren orienterer sig mod teksten som et objekt vedkommende ønsker at forstå i sin egen ret, begynder og slutter læringsoplevelsen potentielt med tekstens begyndelse og slutning. Læringen kan i denne forstand være relativt isoleret fra læserens liv, interesse og viden i øvrigt. Udkommet fra TCR er i reglen en form for lagring af den viden og de forståelser læseren har tilegnet sig fra teksten - en form for arkiv med henblik på en senere eventuel brug. På denne vis minder både måden TCR-læseren forholder sig til teksten og lærer fra den på om relationen mellem underviser og studerende som denne beskrives i den traditionelle Teacher-Centered Learning Model. Det vil sige, et forhold hvor en underviser, eller i dette tilfælde en tekst formidler viden til en studerende, der søger at absorbere den, uden at gøre aktiv anvendelse af den i en selvstændig ambition om at skabe ny viden 

Perspektiver

Både begrebet om Inquiry-Based Reading og Text-Centered Reading er udviklet af Lina Katan og Charlotte Baarts i et forskningsprojekt, hvor etnografisk materiale om henholdsvis forskeres og studerendes læsemåder og –udbytte blev indsamlet. IBR baserer sig på empirien fra forskerne og TCR på studenterempirien og afspejler på den vis respektivt, hvordan de to grupper hovedsageligt læser. Analyserne af data viste imidlertid også, at hvor de studerende i løbet af semesteret primært læser tekstcentreret, forandrer deres læsning sig i retning af IBR, når de i forbindelse med eksamen begynder at orientere sig på baggrund af et problem eller spørgsmål, de skal besvare. Dette fund peger på, at det ikke er en udeafstandhed til at læse inquiry-based, som er afgørende for, at de studerende ikke anvender denne orientering semesteret igennem. Katan og Baarts peger istedet på curriculum og studiekultur som de steder, der kan forklare studerendes orientering mod semesterlitteraturen. Med øje for de læringseffekter IBR har i sammenligning med TCR peger forskerne herudover på, at fundene fra forskningsprojektet lægger op til at der arbejdes videre med udviklingen af forståelser af disse læsemåder, deres forudsætninger samt hvordan IBR i højere grad kan gøres til en del at studerendes studiepraksis.