Klyngevejledning og -feedback – Københavns Universitet

Klyngevejledning og -feedback

Idéen om at klyngevejledning kan være en genvej til undervisningsbaseret forskning vinder terræn både blandt individuelle VIP’er, i relation til fagkurser, vejledning af fx bachelorprojekter og specialer og på hele uddannelser. Udbredelsen sker i takt med, at der kommer flere studerende, ressourcerne til individuel vejledning beskæres og flere undervisere og vejledere erfarer, at studerende lærer mere og skriver bedre opgaver, når de bliver vejledt i klynger. Foruden at der er mulighed for inspiration og input til ens forskning, det kan være i form af emnemæssigt sammenfald, i de studerendes udforskning af et område eller i fælles publikationer for blot at nævne enkelte eksempler.

Klyngevejledning er en vejlednings- og feedbackform, hvor 3-7 studerende giver og modtager feedback i en klynge med deltagelse af en underviser/vejleder. Formen har flere lighedspunkter med forskere, der engagerer sig i forskergrupper, deltager i konferencer og seminarer, hvor de får og giver feedback på fx papers og artikler. Klyngevejledning rummer desuden mulighed for at etablere rammer for videnskabelse gennem dialog, der kan bidrage til studerendes læring og til forskning.

Grundelementerne i klyngevejledning og -feedback er at forløbet er planlagt, der er opstillet milepæle for, hvad de studerende skal have skrevet noget om til de enkelte gange og det er aftalt hvem, der giver feedback til hvem. Feedbackformen er også aftalt, men kan variere afhængig af formålet med feedbacken og hvor i et forløb et paper bliver præsenteret. I selve undervisnings/vejledningssituationen er der fokus på, at de studerende får og giver feedback, der kvalificerer det fremsendte paper. Desuden er en vigtig kilde til læring på møderne, at de studerende reflekterer over den feedback de selv modtager, men også den feedback de andre studerende modtager. Det kan fx foregå gennem skriftliggørelse og mundtlig refleksion om, hvad den enkelte kan gøre brug af og ved at sætte de studerende til at arbejde med forskellige dele af deres opgave på skrift.

Klyngefeedback kan bruges som enkeltstående indslag i et undervisningsforløb eller gennem et helt vejledningsforløb. Det kan være i relation til studerendes forberedelse af en synopsis, en semesteropgave, gennemførelse af et feltarbejde, et bachelorprojekt eller speciale. Et afsæt er, at den studerende har præsenteret noget på skrift, som andre kan forberede og give feedback på. Klyngevejledning kan også være netbaseret, dvs. at de studerende uploader og giver skriftlig feedback til hinanden.

Tid og kompetencer er to forhindringer for vellykket brug af klyngevejledning. De studerende skal bruge tid på at læse og give feedback til hinanden og undervisere/vejledere skal bruge tid på at etablere nye ”vaner”. Mht. kompetencer skal studerende lære at give og modtage feedback og undervisere/vejledere, skal lære at strukturere og gennemføre forløb med klyngevejledning.

Hvis du som underviser eller studieleder ønsker at blive klogere på klyngevejledning kan følgende anbefales:

Input til planlægning og gennemførelse af klyngevejledningsforløb:

Jensen, Hanne Nexø (2014) Feedback i klynger. Proceedings fra Konference om prøveformer, feedback og læring 18. november 2013, SDU. red. / Rie Troelsen. SDU, 2014. s. 16-20, 7.

Jensen, Hanne Nexø (2015) Opgave- og skrivevejledning i klynger. Håndbog for undervisere og vejledere på videregående uddannelser.  Frederiksberg : Samfundslitteratur, 2015. 128 s.

Jensen, Hanne Nexø. (2016) Aktivering af opgaveskrivere i undervisnings- og vejledningsforløb. Teaching for active learning TAL2015. Proceedings fra konferencen TAL2015 på Syddansk Universitet, 2015. red. / Rie Troelsen. Odense: Syddansk Universitet, 2016. s. 32-35

Brug af klyngevejledning i praksis fra FBUs Inspirationskatalog:

Talentforløb om 'Andre Kirkehistorier – religiøse profiler i 1600-tallets Frankrig' af Mette Birkedal Bruun
https://fbu.ku.dk/dokumenter/Eksempel_VI_-_Talent_forl_b.pdf

Online cooperative reflection during ethnographic fieldwork af Helle Bundgaard
https://fbu.ku.dk/undervisere_forskere/eksempler/Ethnographic_fieldwork.pdf

Talentforløb – forskningsnær undervisning om ” Kirke- og teologihistorie i oplysningstidens Danmark-Norge” af Tine Reeh
https://fbu.ku.dk/undervisere_forskere/eksempler/Talentforl_b_-_forskningsn_r_undervisning.pdf

Andre artikler om klyngevejledning:

Baker, Mary-Jane, Elizabeth Cluett, Lorraine Ireland, Sheila Reading, and Susan Rourke. 2014. "Supervising undergraduate research: A collective approach utilising groupwork and peer support." Nurse Education Today no. 34 (4):637-642. doi: http://dx.doi.org/10.1016/j.nedt.2013.05.006.

Dysthe, Olga, Akylina Samara, and Kariane Westrheim. 2006. "Multivoiced supervision of Master's students: a case study of alternative supervision practices in higher education." Studies in Higher Education no. 31 (3):299-318

Nordentoft, Helle Merete, Rie Thomsen, and Gitte Wichmann-Hansen. 2013. "Collective academic supervision: a model for participation and learning in higher education." Higher Education no. 65 (5):581-593. doi: 10.1007/s10734-012-9564-x.

Utriainen, Kati, Sanna-Mari Ahonen, Mari Kangasniemi, and Eeva Liikanen. 2011. "Health Science Students' Experiences of Group Supervision of the Bachelor's Thesis." Journal of Nursing Education no. 50 (4):205-210.

Wichmann-Hansen, Gitte, Rie Thomsen, and Helle Merete Nordentoft. 2015. "Challenges in Collective Academic Supervision: supervisors’ experiences from a Master Programme in Guidance and Counselling." Higher Education no. 70 (1):19-33. doi: 10.1007/s10734-014-9821-2.

Kontakt:

Klyngevejledning som genvej til undervisningsbaseret forskning er introduceret på flere Universitetspædagogiske kurser, derudover kan du kontakte dit pædagogiske center for vejledning. Du er også velkommen til at kontakte Hanne Nexø Jensen hnj@ifs.ku.dk